PLST varetager formandskabet for Husudvalget i CNG43 i 2024

19-12-2023

1. januar 2024 overtager PLST formandskabet for Husudvalget på Carsten Niebuhrs Gade 43.

Husudvalget er en platform, hvor lejerne i fælleskab kan drøfte og træffe beslutninger vedrørende fællesfaciliteter, fællesareal og bygninger. Udvalget arbejder med alle former for bygnings-, lokale- og driftsopgaver samt sikkerhedsmæssige emner med tværgående interesse for lejerne og eventuelle indkøbsspørgsmål. 

Husudvalget har desuden et fælles budget til løbende fælles indkøb til fællesarealerne. Det kan fx være indkøb af kontorartikler, forplejning, service på kaffemaskiner, motionsrum, porto, skilte, affaldshåndtering og lignende.

Husudvalget består af én repræsentant fra hver lejer.

Formandsskabet i Husudvalget varetages på skift af husets lejere for ét år ad gangen. Formanden står for dagsorden, mødeledelse, referater mv. og henter sekretærbistand i egen organisation.

Opgaverne fordeles mellem Husudvalgets medlemmer. De enkelte styrelser kan indmelde emner til drøftelse gennem deres repræsentant i husudvalget.

Mødefrekvensen er hver anden måned med mulighed for at indkalde yderligere ad hoc.

PLST formandskabet vil blive varetaget i regi af direktionssekretariatet.