Ny ministerbetjeningspostkasse
Som led i den nye organisering og overgangen til Social- og Boligstyrelsen, har vi fået en ny ministerbetjeningspostkasse. Den postkasse, vi hidtil har anvendt ifm. bestillinger mv. (min@bpst.dk), flyttes til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Fremover bliver det derfor postkassen minsbst@bpst.dk, som vi bruger til bestillinger mv. Ændringen er gældende fra nu. Vi har parallelt oplyst ændringen til departementet, så bestillinger fremadrettet kommer ind denne vej.
Den daglige dialog mellem os i styrelsen og departementets boligkontor, herunder særligt ift. håndteringen af bestillinger vedr. ministersager, skal som altovervejende udgangspunkt fortsat gå via Direktionssekretariatet.
Den nye postkasses funktion er uændret. Det er derfor vigtigt, at Departementet anvender denne postkasse, når de sender bestillinger til styrelsen. På den måde kan vi sikre, at bestillingerne gribes rigtigt og kommer rigtigt i proces. Hvis I skulle modtage bestillinger uden om ministerbetjeningspostkasses bedes I videresende bestillingen til minsbst@bpst.dk.
Som hidtil har Departementet fået en orientering om, at de er velkomne til at sætte den relevante kontorchef og/eller medarbejder cc på mailen, når de sender til minsbst@bpst.dk. Ligesom vi har præciseret, at vi meget gerne ser bestillinger ske skriftligt. Såfremt Departementet sender bestillinger uden for tidsrummet kl. 9.00-16.00 vil de – også som nu – sende bestillingen til relevant kontorchef med minsbst@bpst.dk cc.
Det gælder ligeledes fortsat, at kontorerne selv oversender godkendte svar til Departementet, og at alle bidrag eller besvarelser af bestillinger fra kontorerne sker med ministerbetjeningspostkassen, minsbst@bpst.dk cc.
Sager til Ellens orientering
På den korte bane er der et ønske om en større involvering af Ellen i de faglige sager, så Ellen kan lære området at kende, men også så vi kan begynde at ensrette ift. de procedurer, der er og har været gældende på socialområdet.
Det betyder, at alle VD-godkendte sager skal sendes til Ellen til orientering. Da vi jo desværre pt. ikke kan understøtte sagsgangen i F2, vil I skulle sende F2-sagen (både godkendelsesdokument og sagens akter) til postkassen minsbst@bpst.dk. Så vil vi gribe orienteringen herfra og få den til Ellen.
Hurtigst muligt efter vinterferien vil vi gradvist øge Ellens involvering, således at Ellen også bliver godkender af bestemte sagstyper. Det skal I nok blive vejledt nærmere om. Vi er også meget opmærksomme på, at der ofte arbejdes med korte frister. Det skal vi nok tage højde for – vi vil så vidt muligt undgå at skære unødigt i jeres produktionstid for bidragene.
Såfremt I har spørgsmål, er I velkomne til at tage fat i Caroline eller Lone (lepn@socialstyrelsen.dk)
Mvh Direktionssekretariatet