Tæl Skridt netop afviklet for 9. gang i Nykøbing F.

17-05-2023

Tæl Skridt kampagnen i uge 16 og 17

 På billedet ses de to oddset-vindere Tine Rudbeck og Kim Jesper Nielsen som gættede flest spørgsmål rigtigt, i forbindelse med 2. Tæl Skridt kampagne 2023.

Plan- og Landdistriktsstyrelsens medarbejdere i Nykøbing F. har for 9. gang deltaget i Tæl Skridt kampagnen i uge 16 og 17. For at deltage i lodtrækningen om pengepræmier skal holdet i gennemsnit gå mindst 10.000 skridt i gennemsnit i 8 ud af de 14 dage.

Hele 21 medarbejdere på 7 hold gik med. Holdene gik til sammen 3.383.627 skridt på 14 dage.

For at gøre konkurrencen sjovere, har det været muligt at oddse på holdene. Der var to vindere af oddset, som begge havde 5 svar rigtige ud af 7 spørgsmål. Det var Tine Rudbeck og Kim Jesper Nielsen. Kim har endvidere været en ivrig arrangør af forskellige gå-relaterede aktiviteter i alle de kampagner han har deltaget i, som bl.a. byvandringer, skovture og motionsløb.

Næste Tæl Skridt kampagne afvikles i uge 35 og 36 dvs. fra 28. august til 10. september 2023.

Hvis du kunne tænke dig at gå med næste gang, kan du kontakte Bettina Retslov.