Center for Cybersikkerhed fraråder anvendelse af TikTok på tjenstlige enheder, som anvendes af statslige myndigheder.
Et uddrag af artiklen er indsat her og hele artiklen kan læses her
På det seneste har Center for Cybersikkerhed (CFCS) fået flere henvendelser vedrørende brugen af TikTok. CFCS fraråder TikTok på tjenstlige enheder, som anvendes af statslige myndigheder.
Generelt råder Center for Cybersikkerhed statslige myndigheder til, at der på medarbejdernes tjenstlige enheder, herunder mobiltelefoner, installeres så få apps som muligt og kun apps, der er relevante for medarbejdernes arbejdsopgaver.
CFCS vurderer konkret for TikTok, at der er tale om en app, der beder om meget vide rettigheder og adgange på enheden. Disse adgange giver app'en mulighed for at indsamle en lang række informationer og knytte dem til brugerens identitet. Det gælder blandt andet oplysninger om lokalitet, kontakter og browserdata m.m. Ved anvendelse af TikTok giver brugeren almindeligvis også adgang til den mobile enheds mikrofon og kamera.
Flere af de datakilder, som TikTok har mulighed for at indsamle, kan potentielt anvendes til at udføre spionage mod brugere af app’en.