Det forventes, at den it-mæssige flytning af tidligere medarbejdere fra Bolig- og Planstyrelsen til Social- og Boligstyrelsen sker fra den 20. marts.
Tværgående Digitalisering og It (TDIT) forventer sammen med Statens It, at den tekniske flytning af medarbejderne fra BPST til SBST sker mandag den 20. marts. Det er fx her, at vi flytter funktions- og distributionspostkasser og flytter personlige- og fællesdrev.
Vi ved, at der i den forbindelse vil være en masse spørgsmål. Disse forsøges besvaret i en vejledning, der vil beskrive, hvad den it-mæssige flytning betyder for dig som tidligere BPST medarbejder, samt hvad du selv skal være opmærksom på.
Vejledningen forventes klar til udsendelse primo uge 11.
Vi vil opfordre til, at jeres spørgsmål som udgangspunkt afventer vejledningen, da vi her vil komme godt omkring en række opmærksomheder mv. ifm. flytningen.
Hvis du har spørgsmål, der ikke kan vente, kan du altid kontakte it-supporten på support@socialstyrelsen.dk.