Kære alle,
Som der løbende er orienteret om via jeres chefer, mails og intranettet, så byder den kommende tid på yderligere integrationer af social- og boligområdet og flytninger. Det betyder bl.a., at I løbende modtager en række informationer, som I skal være opmærksomme på.
IT-mæssig flytning
I næste uge (mandag d. 20. marts, kl. 16) sker den IT-mæssige flytning. Som en hjælp til flytningen er der udarbejdet en medarbejdervejledning, der forsøger at svare på mange af de spørgsmål, I kan stå med. De spørgsmål, den ikke besvarer, dem skal I ikke tøve med at rette til IT-supporten (it-support på support@socialstyrelsen.dk eller 72 42 37 79.). Tværgående Digitalisering og IT (TDIT) vil desuden være fysisk til stede på Kalvebod Brygge tirsdag d. 21. marts, hvis I oplever udfordringer forbundet med den IT-mæssige flytning.
Flytning til Holmens Kanal 22, 1. sal
I vil også i den kommende tid opleve, at den fysiske flytning forberedes. Vi forventer lige nu, at vi kan møde op til første arbejdsdag på Holmens Kanal 22 onsdag d. 12. april. Det vil vi fejre med en housewarming i vores nye lokaler, når vi er flyttet ind. Det vil I høre nærmere om.
For at kunne lykkes med flytningen er der behov for, at alle, der er på arbejde i påskeugen, arbejder hjemmefra i dagene d. 3.-5. april. Ligeledes skal alle arbejde hjemmefra tirsdag d. 11. april.
I vil løbende modtage informationer om flytningen.
Jeg ser frem til, at vi meget snart kommer rigtigt på plads sammen i Social- og Boligstyrelsen.
Med venlig hilsen
Ellen