Vejret var venligsindet, da et halvhundrede PLST'ere i fredags satte Kirkeministeriet og Folkekirkens It i stævne til årets DHL Stafetten i Fælledparken i København.
Tørskoede og i lun sensommersol blev der løbet, gået, heppet og hygget i neon gule t-shirts, der ikke var til at overse. En fordel særligt for hepperne. Iført sikkerhedsvest farve kunne ingen løbe ubemærket forbi.
Tak til Kim Jesper Nielsen for årets slogan: "Vi har løbende planer for landet". Hvem kan gøre det lige så godt næste år?
Fællesspisning med folk, der, hvis de selv skal sige det, også kan "løbe på vandet", er ikke hverdagskost. Kirkeministeriet og Folkekirkens It var rigtig godt selskab.
