Mød Elisabeth Glerup Larsen

22-09-2023

Ny medarbejder i Digitalisering og Plandata samt Ledelsessekretariatet

Min første dag på kontoret var 1 august. Jeg er nyuddannet skov- og landskabsingeniør fra Skovskolen i Nødebo.

Jeg deler min arbejdstid imellem Digitaliserings-teamet og Ledelsessekretariatet. Her er jeg support for Plandata.dk, it-medarbejder og altmuligmand.

Som en del af min uddannelse har jeg været i praktik hos Bornholms Regionskommune og Naturstyrelsen Nordsjælland.

Min barndomsdrøm var at blive dyrelæge, da jeg holder meget af naturen og alle slags dyr. I stedet uddannede jeg mig inden for skov og natur.

Jeg har for nylig købt en hest. Og så har jeg udviklet et talent som hønsehvisker. På den måde er min drøm om at blive dyrelæge næsten gået i opfyldelse.

Det bedste råd, jeg har fået, var fra en kollega hos Bornholms Kommune, som sagde: ”man skal nok nå det hele, også selvom vejen dertil ikke lige var den, man regnede med”.