Forsvarsministeriet offentliggjorde den 30. juni lanceringen af en Uniform på jobbet-dag.
Dagen afholdes første gang den 27. september 2023 og vil fremover blive afholdt hvert år den sidste onsdag i september.
På denne dag vil alle reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet,
Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten kunne tage på job
eller studie i deres uniform, hvis deres arbejdsplads eller studiested tillader
det.
Formålet med Uniform på jobbet-dagen er, at reservisterne og de frivillige
kan komme i dialog med deres kollegaer og medstuderende om
den indsats, de yder for Danmark, og at samfundet får mulighed for at
anerkende den indsats, de yder for, at vi kan leve i tryghed.
På hjemmesiden www.uniformpaajobbet.dk er det muligt at finde yderligere information om dagen.
Forsvarsministeriets kontaktperson i relation til sagen er fuldmægtig Amanda Drisgaard Hansen (add@fmn.dk).