Spændende besøg på PLST morgen d. 20. februar

07-02-2024

På næste PLST morgen får vi besøg af Plan 22+, som dykker ned i konkrete pilotprojekter.

På PLST morgen den 20. februar får vi besøg af Britt Vorgod Pedersen og Rasmus Blindum fra Plan 22+

Plan- og Landdistriktsstyrelsen indgår sammen med Realdania i partnerskabet Plan 22+, der frem til udgangen af 2027 skal understøtte og styrke kommunernes anvendelse af helhedsorienteret planlægning som et aktivt redskab til den forebyggende klimaindsats. 

Plan 22+ skal fremme vidensgrundlaget og styrke kompetencerne i kommunerne, gennem konkrete eksempelprojekter, netværk og formidling om anvendelse af helhedsorienteret fysisk planlægning til at indfri konkrete klimamålsætninger.

Britt og Rasmus giver os en indflyvning til Plan 22+ og dykker ned i nogle af de konkrete pilotprojekter der er sat i gang - og der bliver også mulighed for spørgsmål og diskussion.

Læs mere om Plan 22+ her >