D. 22. juni åbner Havneholmen metrostation, som er en del af linje M4.
Stationen er placeret lige ved siden af Fisketorvet - og herfra kan man fx komme til Frederiksberg på 8 minutter eller til Østerport på 10 minutter.
Læs mere om den nye station her
Kort over metrostationerne efter 22. juni
Fakta om stationspladsen omkring Havneholmen
Metrostationen Havneholmen ligger på det tidligere parkeringsområde bag Fisketorvet.
Med stationspladsen bliver der skabt et nyt byrum, som både bliver trafikknudepunkt og handelsdestination, men også et grønt og roligt åndehul med attraktive og trygge opholdssteder.
Stationspladsen får bl.a. ”planteøer” med store træer og buske, som skal forbedre de mikroklimatiske forhold på pladsen, som i dag er plaget af både stærk vind og trafikstøj.
Metrostationen kommer til at betjene kunder til Fisketorvet og de mange nye bolig- og erhvervsområder på og omkring Havneholmen.

