Den 25. september afholdes der for andet år i træk ’Uniform på jobbet-dag’.
På denne dag vil alle reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten kunne tage på job eller studie i deres uniform, hvis deres arbejdsplads eller studiested tillader det. Det betyder også, at borgere på tværs af Danmark vil møde folk i uniform, hvor det ellers ikke normalt opleves.
Formålet med Uniform på jobbet-dagen er at give reservisterne og de frivillige mulighed for at gå i dialog med deres kolleger og medstuderende om den indsats, de yder for Danmark, og at samfundet får mulighed for at anerkende den indsats, de yder for Danmarks sikkerhed og beredskab.
Læs mere på www.uniformpaajobbet.dk