Her kommer - med lidt forsinkelse, beklager - ugens sommerbilleder! Stem på din favorit i højre side.
Sidste uges vinder blev Mai Rasmussen :-)
Tak for alle billederne!
Dette var sidste uge med sommerkonkurrencen - og vi siger tusind tak for alle de tilsendte billeder!
Når vi har kåret den sidste vinder, vil alle vinderne modtage et glas lakrids fra Bülow (altså et glas hver. Ikke ét til deling...)
Og her kommer sommerens sidste billeder.
Billederne fra uge 31
Billede 1
Fra Kim Jesper Nielsen
Der kan være helt tomt på torvet, ved vores kontor i Nykøbing. Men om sommeren, ved vi altid hvornår weekenden starter. For på slaget 15 hver fredag, er hele byens hønisser, swingpjatter og jazzcats samlet til torvejazz. Så når første trut fra basunen lyder, da ved vi, at det er tid af pakke sammen.
Billede 2
Fra Jill Zangger:
Min søn Storm, der ser nærmere på Röttle Vattenfall i Sverige. Et forfriskende lille pause-stop på køreturen fra Traryd til Stockholm, i 28 graders varme.
I 1200-tallet dannede vandfaldet grundlag for et par vandmøller. I 1600-tallet var der ikke mindre end syv vandmøller – I dag er to af dem bevaret (de ses dog ikke på billedet her). Naturen omkring vandfaldet er meget smuk og den lille by, der omkranser vandfaldet, er meget idyllisk med sine røde træhuse og bakkede haver. Skulle man komme den vej, er det bestemt et besøg værd.
Billede 3
Fra Eva Flenstrøm:
Et sommerbillede fra min have ved Flintinge å på Lolland, hvor jeg havde fint besøg af en Stor Humlesvirreflue 😊
Billede 4
Fra Eva Theisen Sanvig:
Aften på stranden ved Sabaudia syd for Rom.
Italiensk storfamilie kom kl. 19 med mad, Nonna og en stak børn i alle aldre, som straks gav sig til at dykke, fiske, spille bold osv. Total idyl.



