Lønforhandling vedrørende året 2024

10-01-2025

Læs nærmere om processen og se tidsplanen.

Det er blevet tid til de årlige lønforhandlinger i Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Lønforhandlingerne vedrører året 2024. De årlige lønforhandlinger tager udgangspunkt i den gældende lønpolitik:

Lønpolitik for PLST

SAU har den 4. december 2024 drøftet materialet til de årlige lønforhandlinger. Du kan læse mere om processen her:

Procesplan for lønforhandlinger

Det er vigtigt, at du som medarbejder er opmærksom på følgende datoer/perioder:

  • 13. januar – 24. januar 2025: Mulighed for evt. lønsamtale med personaleleder. Du har også mulighed for at uddybe dit lønønske/din indstilling på mail.
  • 20. januar 2025: Er du ansat som special- eller chefkonsulent eller ansat på individuelle vilkår, har du ret til at forhandle selv. Du kan dog lade din tillidsrepræsentant eller din faglige organisation repræsentere dig under forhandlingerne i stedet for at forhandle selv. Hvis du ønsker at overgive forhandlingskompetencen til TR/faglig organisation, skal du senest den 20. januar 2025 meddele det til TR/faglig organisation samt Intern HR (hr-plst@km.dk).
  • 23. januar 2025: Hvis din TR/faglig organisation har forhandlingsretten for dig, eller hvis du har ønsket at lade dig repræsentere af TR/faglig organisation, skal du senest den 23. januar 2025 sende dit lønønske til TR/faglig organisation.
  • 29. januar 2025: Frist for TR/faglige organisationer og selvforhandlere til at indmelde udspil/indstilling til Intern HR.
  • 4. marts – 14. marts 2025: Forhandlinger.
  • 26. marts 2025: Forhandlingsresultat udmeldes på Inside.

Indstilling til en lønforbedring

Medarbejders ønske om lønforbedring/indstilling til en lønforbedring kan ske ved at fremsende et indstillingsskema til TR/faglig organisation eller til nærmeste personaleleder. Det er ikke en forudsætning for en eventuel lønforbedring, at du har udfyldt skema med lønønske/indstilling. Ledelsen vil under alle omstændigheder tage alle medarbejdere i betragtning.

Skema til lønforbedring

Medarbejdere, der ønsker at sende et lønønske til TR/faglig organisation og personaleleder skal udfylde vedlagte skema med:

  • Navn
  • Type af lønforbedring (engangsvederlag, kvalifikationstillæg, omklassificering)
  • Ønsket beløb på lønforbedring
  • Begrundelse.

OBS - skemaet skal downloades til egen computer og derefter udfyldes.

Skema til lønforbedring

Hvis du er underlagt TR/faglig organisations forhandlingsret, da skal dit lønønske sendes til TR/faglig organisation.

Hvis du er ansat i Nykøbing Falster skal dit skema sendes til TR/AC Lene Engbirk leneng@plst.dk og/eller TR/HK Karina Nielsen karnie@plst.dk. Hvis du er ansat i København skal din indstilling sendes til TR-AC-KBH@plst.dk.

Hvis du er selvforhandler, skal din indstilling sendes til hr-plst@km.dk med din personaleleder CC.

Lønsamtale eller skriftlig motiveret tilkendegivelse om lønønske/indstilling

I perioden 13. januar til 24. januar 2025 kan medarbejdere indkalde sin nærmeste personaleleder til en lønsamtale. En lønsamtale bookes på medarbejderens initiativ.

På en lønsamtale har du mulighed for uddybende at argumentere for dit lønønske/din indstilling. En lønsamtale er ikke en lønforhandling.

Du har også mulighed for at sende en skriftlig motiveret tilkendegivelse om dit lønønske/din indstilling til din nærmeste personaleleder.

Det er ikke en forudsætning for en eventuel lønforbedring, at du har haft en lønsamtale med din personaleleder eller sendt en motiveret tilkendegivelse om lønønske/indstilling. Ledelsen vil under alle omstændigheder tage alle medarbejdere i betragtning.

Spørgsmål

I tilfælde af spørgsmål til processen for de årlige lønforhandlinger, er du velkommen til at kontakte HR-partner, Camilla Frahm-Christensen på caf@km.dk.