Ledende ministersekretær Lea Mikkelsen starter den 15. september som ny chef for planlov og landdistriktsudvikling. Lea udnævnes samtidig til chefkonsulent med personaleansvar og overtager opgaver efter Lise Buhl, der har fået nyt job. Lea har i de seneste 2½ år været ministersekretær i By-, Land- og Kirkeministeriet og har før det arbejdet i en række forskellige funktioner med bl.a. planlov og landdistriktsudvikling.
Leas rokering medfører, at der bliver en ledig stilling som AC-ministersekretær. Interesserede medarbejdere i såvel departementet som i Plan- og Landdistriktsstyrelsen opfordres til at kontakte kontorchef Jens-Christian Hedegaard Holm senest onsdag den 10. september 2025 kl. 12.00, hvorefter direktionen i departementet vil tage stilling til udnævnelse af en ny ministersekretær.