Brug af skabeloner og guide til god sagsbehandling i TRM

24-06-2026

Her finder du opdaterede retningslinjer for brug af skabeloner samt en vejledning til betjening af ministeren.

Som noget nyt skal bestillinger mv. til departementet fremover indsendes på vores egne PLST-skabeloner. I enkelte tilfælde kan departementet have et ønske om, at vi leverer på deres skabeloner, men i disse tilfælde vil det fremgå tydeligt af bestillingen, ligesom den skabelon, der ønskes brugt, vil være vedhæftet.

Vores PLST-skabeloner i F2 er derfor blevet opdateret, så de ift. struktur og indhold flugter med departementets.

Særligt for høringer gælder, at der ikke findes en skabelon til disse. Brug i stedet notatskabelonen.

Du finder de opdaterede PLST-skabeloner i F2 under fanen Indstillinger - Dokumentskabeloner.

Ny vejledning til ministerbetjening

Vi har fra departementet fået tilsendt dokumentet "Guide til god sagsbehandling", som beskriver sagsgangene i DEP, hvem der står for hvad, og hvordan materiale skal forelægges ministeren.

Du finder vejledningen her: 

Guide til god sagsbehandling (pdf)