Ministeroverdragelsen på plads – hvad sker der nu?

04-06-2026

En kort status på den aktuelle situation.

Vi har været igennem nogle begivenhedsrige dage, som i går kulminerede med, at Signe Munk officielt fik overdraget sit nye ministerium: By-, Land- og Transportministeriet.

Nu begynder processen med at dele det gamle departement. Det vil tage noget tid, før alle forhold er faldet endeligt på plads, og vi vil orientere jer, når vi ved mere.

For os i PLST betyder ministeroverdragelsen, at vi igen kan begynde at forelægge sager, ligesom vi igen kan modtage bestillinger.

Vores nye departement styrer kadencen af forelæggelser, og her skal vi have tålmodighed, da der også vil være mange andre vigtige sager, der skal håndteres i et stort ressortområde.

Hvis du har en sag, der haster meget, skal du tage fat i din nærmeste chef.

Helt overordnet er der naturligt en række forhold omkring PLST’s plads i det nye ministerium, som fortsat skal afklares. Vi vil løbende orientere om udviklingen her på Inside og/eller på fællesmøder, når det giver mening.

God forlænget weekend til alle!