Udbygningen af vedvarende energi handler ikke kun om teknologi, mål og investeringer. Det handler faktisk i højere grad om, hvordan målene omsættes til konkrete arealer i den fysiske planlægning.
Det er en af hovedpointerne i forskningsprojektet Making space for the renewable energy transition, som er gennemført som led i det danske EU-formandskab.
Rapporten bygger på studier af syv EU-lande og ser på, hvordan planlægning, politiske virkemidler, borgerinddragelse og digitale værktøjer kan skabe plads til vedvarende energi.
Fra PLST har Jeppe Høst og Bent Lindhardt Andersen siddet med i projektets styregruppe.
Nogle af rapportens hovedkonklusioner er:
- Arealkonflikter kan ikke undgås, men håndteres. Når energiproduktion, landbrug, naturbeskyttelse og andre hensyn skal finde plads på de samme arealer, vil der uundgåeligt opstå konflikter. Multifunktionelle løsninger og tidlig inddragelse kan afbøde nogle af dem.
- Lokal accept kræver tidlig inddragelse. Modstand mod konkrete projekter handler sjældent om modstand mod vedvarende energi som sådan. Lokal accept bygger på inddragende processer, gennemsigtighed omkring lokale påvirkninger og om synlige gevinster.
- Erfaring kan mindske bekymring. Borgere, der bor tæt på eksisterende anlæg, er ofte mindre bekymrede end borgere uden direkte erfaring. Gode og velfungerende projekter kan derfor mindske usikkerhed og modstand.
- Geografisk fordeling. Regionale fordelingsnøgler, skaber det større forudsigelighed og færre konflikter. I den forbindelse viser rapporten, at EU’s direktiver om vedvarende energi har en positiv og igangsættende effekt i mange lande.
Sagt helt kort: En hurtigere udbygning af vedvarende energi kræver ikke kun flere mål og investeringer. Det kræver også ifølge rapporten bedre fysisk planlægning, effektiv koordinering mellem myndigheder og stærk lokal forankring.