For et par uger siden udsendte Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en spørgeskemaundersøgelse om hybridarbejde til jer alle.
Siden da har mange taget sig tid til at besvare spørgeskemaet, og omkring halvdelen af jer har indtil videre deltaget.
Hvis du er blandt dem, der har tænkt: "det gør jeg lige senere", er der stadig mulighed for at nå det. Undersøgelsen er fortsat åben og kan besvares frem til mandag den 29. juni.
Så hvis spørgeskemaet stadig ligger og venter i indbakken, er der altså fortsat tid til at kigge på det.
Jo flere der deltager, desto bedre billede får NFA af arbejdspladsen og de forhold, der betyder noget i hverdagen.
Hvis du endnu ikke har deltaget, men gerne vil være med, kan du derfor stadig finde mailen med spørgeskemaet frem, snuppe en kop kaffe og afsætte en halv times tid til besvarelsen.
Tak til alle, der allerede har deltaget!