Aktindsigt efter miljøoplysningsloven
Anmodes der om aktindsigt i oplysninger, der er miljøoplysninger, skal anmodningen behandles efter miljøoplysningsloven.
Når aktindsigtssagerne omhandler miljøoplysninger, og derfor skal behandles efter miljøoplysningsloven, skal den gamle offentlighedslov fra 1985, 1985-offentlighedsloven, anvendes. Med den nye offentlighedslov er 1985-offentlighedsloven nemlig opretholdt for så vidt angår sager, der behandles efter miljøoplysningsloven (se 2013-offentlighedslovens § 42, stk. 4).
Hovedreglen efter miljøoplysningsloven er, at enhver har ret til, at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, under de betingelser og med de undtagelser, der følger af bl.a. reglerne i 1985-offentlighedsloven.
Det er derfor altid det klare udgangspunkt, at der gives fuld aktindsigt, når der er tale om miljøoplysninger.
1985-offentlighedsloven indeholder dog en række undtagelser til hovedreglen om, at enhver har ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger. Undtagelserne i 1985-offentlighedsloven giver mulighed for at undtage hele sager (§ 2), mulighed for at undtage hele dokumenter (§ 7) og mulighed for at undtage enkelte oplysninger (§12) fra aktindsigt. Men husk, at selvom en undtagelsesbestemmelse kan benyttes, så skal vi altid afveje, om der alligevel skal gives aktindsigt i oplysningen.
Rette myndighed – hvem skal behandle anmodningen?
Når der er tale om aktindsigt i miljøoplysninger, er det den myndighed, som er i besiddelse af oplysningerne, der skal behandle anmodningen, jf. miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 1.
Betegnelsen ’myndighed’ skal forstås bredt. En myndighed kan således også være et organ eller en institution.
Såfremt ens egen institution ikke har de oplysninger, der søges aktindsigt i, skal aktindsigtsanmodningen straks videresendes til rette myndighed. Anmoder skal orienteres om, at anmodningen er videresendt og til hvem.
Særligt om lovgivningssager:
Er der tale om oplysninger vedrørende en lovgivningssag, så er det fortsat den myndighed, som har oplysningerne i sin besiddelse, der skal behandle anmodningen. Dette selvom udgangspunktet efter både 1985- og 2013-offentlighedsloven er, at aktindsigtsanmodningen skal behandles af den myndighed, under hvis ressortområde lovgivningssagen henhører. Men dette udgangspunkt fraviges altså, når der er tale om aktindsigt i miljøoplysninger.
Behandling af aktindsigtsanmodningen
En anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger skal behandles på den måde, at du først gennemgår aktindsigtsanmodningen efter reglerne i miljøoplysningsloven. Hvis du efter reglerne i miljøoplysningsloven påtænker, at meddele helt eller delvist afslag på aktindsigt, skal du lave en afvejning af, om oplysningen alligevel skal udleveres. Såfremt du fortsat kommer frem til et afslag, skal du herefter vurdere anmodningen efter reglerne i 2013-offentlighedsloven. Dette skal gøres for at undersøge, om 2013-offentlighedsloven giver den aktindsigtssøgende en bedre retsstilling end miljøoplysningsloven og 1985-offentlighedsloven gør. Først hvis også denne behandling medfører et afslag, kan du meddele afslag til den aktindsigtssøgende.
Undtagelse fra aktindsigt
Falder oplysningerne, der søges aktindsigt i, under undtagelsesbestemmelserne, skal du konkret afveje om oplysningerne alligevel skal udleveres. Miljøoplysningsloven indeholder en generel afvejningsregel, hvorefter adgangen til at begrænse aktindsigten skal fortolkes restriktivt under hensyn til offentlighedens interesse i, at oplysningerne offentliggøres.
Efter miljøoplysningsloven skal der i hver enkelt tilfælde foretages en konkret afvejning (miljøoplysningslovens afvejningsregel) af offentlighedens interesse i at få udleveret oplysningen over for de interesser, der varetages ved at afslå en udlevering.
For så vidt angår dokumenter og oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, har styrelsen pligt til at overveje, om der skal gives aktindsigt i videre omfang (meroffentlighed). Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i persondataloven.
Den aktindsigtssøgende har efter forvaltningsloven krav på en begrundelse, hvis aktindsigtsanmodningen ikke fuldt ud imødekommes. Afslag skal begrundes konkret. Det skal klart og tydeligt forklares i afslaget, hvorfor der i den konkrete sag ikke gives aktindsigt. Der skal også henvises til de relevante bestemmelser i lovene. Det er ikke tilstrækkeligt blot at angive en generel begrundelse. Eksempelvis kan et dokument ikke undtages alene med den generelle begrundelse, at dokumentet er et internt arbejdsdokument.
Frister
En aktindsigtsanmodning, efter miljøoplysningsloven, skal som udgangspunkt behandles hurtigst muligt, og senest 7 arbejdsdage efter modtagelse.
Er det ikke er muligt, at færdigbehandle anmodningen inden 7 arbejdsdage skal anmoder oplyses herom samt, hvornår anmodningen forventes færdigbehandling.
Ved aktindsigt efter miljøoplysningsloven gælder en absolut frist på 2 måneder. Det betyder, at en aktindsigtsanmodning i miljøoplysninger skal være færdigbehandlet senest 2 måneder efter modtagelsen.
Hvordan tæller man de 7 arbejdsdage?
Ved beregning af fristerne for behandling af aktindsigtssager medregnes modtagelsesdatoen ikke, dvs. fristen løber fra dagen efter modtagelsen af aktindsigtsanmodning. Hvis anmodningen modtages mandag (uanset tidspunktet på dagen) skal svaret således senest foreligge onsdag ugen efter.
